Vedtægter for Øster Bjerregrav Vandværk

§ 1
Selskabet er stiftet den 26. januar 1906 er et andelsesselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) , hvis navn er Ø. Bjerregrav Vandværk a.m.b.a

Selskabet har hjemsted i Randers Kommune.

Formål

§ 2
Selskabets formål er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vand-forsyningslov og det for vandværket fastsatte regulativ at forsyne ejendomme inden for vandværkets forsyningsområde med godt og tilstrækkeligt vand samt at varetage medlemmernes fælles interesser i vandforsyningsspørgsmål samt deraf afledte forhold.

Medlemmer

§ 3

Enhver, der har tinglyst adkomst til fast ejendom i forsyningsområdet, kan blive medlem af selskabet. For ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, er det ejerne af de enkelte ejerlejlig­heder, der er medlem, med mindre andet er tinglyst på ejendommen.

Medlemmers rettigheder

§ 4
Selskabets medlemmer har ret til at blive forsynet med vand på de vilkår, der er fastsat i det af Randers Kommune udfærdiget regulativ. Ved indmeldelse udleveres vedtægter, regulativ og gældende takstblad.

Medlemmernes forpligtelser og hæftelser i øvrigt

§ 5
For enhver af selskabets forpligtelser hæfter medlemmerne alene med den i selskabet indskudte kapital Ethvert medlem indtræder med alle de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af vandværkets regulativ og takstblad - herunder betaling af anlægsbidrag, samt af nærværende vedtægter.

Såfremt et medlem overdrager sin ejendom, er medlemmet - ved dødsfald medlemmets bo - forpligtet til at drage omsorg for, at den nye ejer indtræder i medlemmets forpligtelser over for selskabet. Når selskabet modtager meddelelse om ejerskifte, ophører medlemmets rettigheder og forpligtelser over for selskabet.

Det er en betingelse for godkendelse af ejerskiftet, at samtlige forfaldne ydelser til vandværket er betalt

Udtrædelse af selskabet

§ 6
Udtræden af selskabet kan ske ved grundens ophør som selv­stændigt matrikelnum­mer, eller hvis ejendommen overføres til andet forsynings­område. 

Såfremt en grund ophører som selvstændigt matrikelnummer, afbrydes stikledningen fra forsyningsledningen, og medlemmet udtræder af selskabet.

Ved udtræden kan der ikke udbetales eller udloddes andel i selskabets formue, ligesom eventuelle omkostninger afholdes af medlemmet.

Levering til ikke-medlemmer (købere)

§ 7
IInstitutioner - som ifølge deres natur - eller ejere af enkelte ejendomme - som ifølge særlige omstændigheder - ikke kan være medlemmer, vil mod en af bestyrelsen fastsat afgift - kunne få leveret vand. Sådanne købere skal forpligte sig til at overholde vandværkets vedtægter og regulativ.

Det samme gælder distributionsforeninger/selskaber, der helt eller delvist dækker deres leveringspligt ved køb fra selskabet.

Bestyrelsen fastlægger i hvert enkelt tilfælde vilkårene for sådanne vandleverancer.

Generalforsamling

§ 8
Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år, i januar kvartal.

Indkaldelse til generalforsamlinger, såvel ordinære som ekstraordinære, sker med mindst 14 dages varsel ved særskilt meddelelse til hvert enkelt medlem eller ved annoncering i lokal avis med angivelse af dagsorden.

Forslag skal for at kunne behandles på ordinær generalforsamling, afgives til bestyrelsen senest den 1/1.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse

4. Budget for det/de kommende år forelægges til godkendelse

5. Behandling af indkomne forslag

6. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen

7. Valg af revisorer

8. Eventuelt

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen.

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst 10 % af medlemmerne fremsætter skriftlig forlangende herom til bestyrelsen, ledsaget af en skriftlig dagsorden.

I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes inden to måneder efter modtagelsen af den skriftlige begæring, og dagsordenen skal udsendes med indkaldelsen.

De på generalforsamlingen trufne beslutninger indføres i referat, der underskrives af dirigenten.

Stemmeret og afstemninger

§ 9
Hvert medlem har én stemme, uanset vedkommende ejer flere ejendomme.

Et medlem kan afgive stemme ved skriftlig fuldmagt. Et medlem kan dog udover egen stemme kun afgive yderligere én stemme ved fuldmagt.

Ethvert medlem kan kræve hemmelig afstemning. Købere i henhold til § 7 har ret til at overvære generalforsamlingen og har taleret, men ingen stemmeret. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed.

Forslag til vedtægtsændringer kan kun vedtages, når mindst 2/3 af de stemme­beretti­ge­de er til stede, og når mindst 2/3 af disse stemmer for.

Er kun den anden af disse betingelser opfyldt, kan forslaget vedtages på en efterfølgende ekstraordinær- eller næste års ordinære generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer, uanset antallet af fremmødte stemmeberetti­gede.

Bestyrelsen

§ 10
Selskabets bestyrelse består af 5 medlemmer, valgt blandt medlemmerne for 2 år ad gangen, idet der hvert år på den ordinære generalforsamling afgår skiftevis 2 og 3 medlemmer.

Herudover er hvert år valgt 2 suppleanter, som ved afgang fra bestyrelsen tiltræder efter opnået stemmetal. Sådanne bestyrelsesmedlemmer indtræder i det afgåede medlems resterende valgperiode.

Genvalg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter kan finde sted.

Bestyrelsen konstituerer sig selv. Den er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsen kan til varetagelsen af den daglige drift ansætte fornødent personale og ligeledes afholde de efter dens eget skøn nødvendige udgifter til administration, reparation og vedligeholdelse.

Bestyrelsen har ansvar for regnskabsførelsen og opstiller årsregnskab og budget.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og føre referat, der underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer

Anlægsvirksomhed, der overstiger det vedtagne budget incl. eventuelle henlæggelser, skal forelægges generalforsamlingen.

Bestyrelsen kan i tilfælde af overtrædelse af konkrete påbud pålægge overtræderen en særafgift, som skal fremgå af takstbladet.

Tegningsret

§ 11
Selskabet tegnes af formanden i forening med ét bestyrelsesmedlem.

Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og ved udstedelse af gældsbeviser kræves dog hele bestyrelsens underskrift.

Bestyrelsen kan meddele prokura.

Regnskab

§ 12
Selskabets regnskabsår løber fra den 1/1 til den 31/12

Det årlige overskud, der måtte fremkomme efter forsvarlige afskrivninger og henlæggelser, kan ikke udbetales til medlemmerne.

Revision af regnskaberne foretages jfr. generalforsamlingsbeslutning af det generalforsamlingsvalgt revisionsfirma.

Årsregnskabet underskrives af revisonen og bestyrelsen.

Opløsning

§ 13
Opløsning kan kun besluttes, såfremt 3/4 af samtlige stemmeberettigede stemmer derfor. Dersom opløsningen vil kunne ske uden indskrænkning i forsynings­mulig­hederne, f.eks. ved fusion med et andet vandværk eller ved kommunal overtagelse, kan opløsningen dog besluttes efter de i § 9 angivne bestemmelser vedrørende vedtægtsændringer.

Den opløsende generalforsamling træffer afgørelse om eventuelle aktivers anvendelse.

Ikrafttræden

§ 14
Selskabets vedtægter er sidst ændret på generalforsamlingen den _______

De træder i kraft den 5. februar 2008 ________________________________

Dirigent __________________________