Skip to main content

Forbrugerinformation

Den årlige forbrugerinformation fra Øster Bjerregrav Vandværk

Øster Bjerregrav Vandværk 2025

Værsgo’ her får du den årlige information om vandets kvalitet. Vi opdaterer informationerne mindst én gang om året, men hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte os.

Se også mere under årsrapporten fra generalforsamlingen under menupunktet ”økonomi”.

Kontakt til Øster Bjerregrav Vandværk
Erhvervsparken 9
8920 Randers NV
www.bjerregravvand.dk

Forperson: Lars Riisager
Holmevej 9b, Øster Bjerregrav, 8920 Randers NV
Telefon 9320-4882

Opkrævningskontor
Microwa ABC
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vandkvaliteten

På vandværket foretager vi en simpel vandbehandling ved at ilte vandet og filtrere det i sandfiltre.

For at sikre at dit vand har en ensartet og høj kvalitet, tager vi vandprøver efter et kontrolprogram, som er godkendt af Randers Kommune.

Vi tager som minimum 4 årlige drikkevandsprøver, som bliver undersøgt for mange forskellige stoffer. Hvert år tager vi vandprøver fra hver af vandværkets boringer, og de undersøges for de samme mange stoffer som den årlige drikkevandsprøve. Vi får undersøgt vandet på et godkendt laboratorium (Eurofins).

Vi analyserer vandet ved forbrugernes vandhaner, ligesom vandet analyseres for visse stoffer, inden det forlader vandværket.

De steder, hvor vi tager vandprøverne, bliver temperatur, lugt, og smag undersøgt med det samme.

Vandet skal undersøges for:

  • Mikrobiologiske forhold
    Kimtal ved 22o C, coliforme bakterier, E.coli og enterokokker.
  • Fysik og kemi
    Det er en lang række stoffer, herunder jern, mangan, nitrat, vandets hårdhedsgrad og pesticider.

De stoffer, der undersøges for, er beskrevet i drikkevandsbekendtgørelsen, som du kan læse på retsinforamtion.dk: Drikkevandsbekendtgørelsen (retsinformation.dk)

Du kan se resultaterne af de seneste vandanalyser på Randers Kommunes hjemmeside.

Hvis du vil vide mere om vandanalyser og drikkevandets hovedbestanddele samt mikrologiske parametre, kan du læse ”Sådan læser du en vandanalyse” på Danske Vandværkers hjemmeside:
https://danskevv.dk/viden-om/hygiejne-og-kvalitet/sadan-laeser-du-en-vandanalyse/

Overskridelser af kvalitetskrav
De seneste år har der ikke været overskridelser af de vejledende kvalitetskrav.

Andre oplysninger
Områder som forsynes af dit vandværk. Områderne er fastlagt i kommunens forsyningsplan.

Så meget vand indvinder vi årligt
Vandværket udpumper ca.115.000 m3 årligt til 617 ejendomme/andelshavere. Vandspildet er meget lavt
og var for 2024 2,4%.

Her henter vi dit vand
Vandværket har 2 boringer, som er placeret på adressen: Erhvervsparken 9, 8920 Randers NV. Alt vandet pumpes op fra disse boringer, som har en dybde på cirka 90 meter. Denne forbrugerinformation er lovpligtig efter bestemmelsen i Miljø- og Fødevareministeriets gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (kapitel 8).